Jobannonce_senior_elingeniør

Er du en erfaren el-ingeniør/stærkstrømstekniker og brænder for programmering, fejlfinding, udvikling og vedligehold? Så er du måske vores nye senior el-ingeniør

 

FORCE Technologys forretningsområde Gas Flow Technology er førende inden for kalibrering af gasmålere. Med verdens største lukkede kalibreringsloop og den igangsatte etablering af et MEGA loop kan vi kalibrere alle slags gasmålere, der måler eller afregner naturgas.

 

FORCE Gas Flow Technology har kunder i hele Verden. Globalt set er natur- og biogas et afgørende skridt mod bæredygtighed, da det erstatter olie og kul, hvilket har en meget stor positiv effekt på CO2-udledningen. Med muligheden for at kunne håndtere brintblandinger indgår vi i ambitionen om et grønt Power-to-X-eventyr i Danmark.

 

Jobprofil

 

Du får arbejdssted i Vejen og det bliver din opgave at sikre en sikker og effektiv produktion.

 

Ansvarsområderne er følgende:

 

  • PLC-, HMI- og SCALA-programmering og -support
  • Fejlfinding, udvikling og vedligeholdelse af elektriske komponenter
  • Projektudvikler på software/IT-systemer
  • Sikre nyeste teknologier indenfor fuldautomatiske produktionsanlæg
  • Installation og vedligeholdelse af elektriske løsninger på automatiske maskinanlæg
  • Vedligeholdskontrol af eksisterende udstyr samt udstyrsdatabasen
  • Ad hoc-opgaver i relation til ovenstående
  • Medansvar for miljø og sikkerhed
  • Ansvarlig for at agere energibevidst

 

Derudover bliver du vores tekniske ekspert og go-to-person for de tekniske anlæg når det kommer til programmering og idriftsættelse af måleudstyrssystemer via Hart, ProfiBus, CanBus, ModBus, Ethernet og EX-zoner, med særligt fokus på E + H & JUMO. Yderligere forventes det at du deltager i driftsrelateret service og vedligehold, test, indkøring samt undervisning af personale.

 

Personprofil

 

Du har en videregående uddannelse som f.eks. el-ingeniør, stærkstrømstekniker eller lignende.

 

3-5 års erfaring med programmering af Schneider Electric M580 & M340 PLC, HMI og frekvensregulering og Rockwell PLC m.m. Derudover har du stor erfaring i brugen af Office-pakken og netværkskommunikation, herunder opsætning og fejlfinding, samt kendskab til LAUS, SKS/KLS og ATEX.

 

Du har gode kommunikationsevner på dansk i skrift og tale. Gode engelsk-kundskaber vil være en fordel.

 

Personlige egenskaber

 

Som person er du udadvendt og har et godt humør, men kan samtidig sætte dig i respekt. Du er en god holdspiller, er imødekommende og søger løsninger. Desuden arbejder du struktureret og selvstændigt, tager ansvar og har et godt overblik – også under tidspres.

 

Virksomheden tilbyder

 

Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med stor alsidighed i faglighed og opgaver. Vi arbejder for at gøre verden mere bæredygtig og sikker, og som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark. Du vil blive mødt af 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund. Hverdagen er præget af travlhed, høj faglighed, nysgerrighed og humør i en uformel omgangstone.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

 

Om virksomheden

 

FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.

 

Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid.

 

Virksomheden har hovedkontor i Brøndby og med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på over 30 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser. Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.

 

Du kan læse mere om os her: www.forcetechnology.com

 

 

Senior el-ingeniør til FORCE Technology

Stilling

Senior el-ingeniør


Firma

FORCE Technology


Sted

Vejen


Hjemmeside

www.forcetechnology.com


Referencenummer

22-557


Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: auj@skelmose.eu


SØG STILLINGEN