Jobannonce produktchef pap

Produktchef søges til papemballage


Er du serviceminded og handlekraftig?

 

Har du erfaring med papemballage? Så er du måske LogiCon Nordics nye produktchef.

 

Med reference til firmaets direktør får du ansvaret for den fortsatte udvikling af produktgruppen pap og transportmateriel (bølge- og massivpap, transportemballage, tape og omsnøring). Du indgår i en gruppe af fire produktchefer, der hver har ansvaret for en eller flere produktgrupper.

 

I samarbejde med 2 sales coordinators skal du sørge for at udvikle leverandører og kunder, samt supportere salgsorganisationen.

 

Jobprofil

 

  • Leverandørudvælgelse og -udvikling
  • Sortimentsudvikling
  • Behandling af forespørgsler
  • Udarbejdelse af løsningsforslag
  • Udarbejdelse af kalkulationer og tilbud
  • Disponering
  • Telefonisk kundeservice og leverandørkontakt
  • Besøg og forhandling med leverandører og kunder

 

Personprofil

 

Du har erfaring fra en lignende stilling som f.eks. produktchef eller afdelingsleder fra emballageindustrien og har et godt kendskab til bølge- og massivpap. Du kan have en teknisk og/eller kommerciel uddannelse. Desuden behersker du Office-pakken og kan kommunikere på dansk, engelsk og gerne tysk i skrift og tale.

 

Som person er du serviceminded, struktureret og udadvendt med gode kommunikationsevner. Samtidig er du handlekraftig og har et godt overblik – også under pres.

 

Virksomheden tilbyder

 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles afhængig af erfaring og kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension, sundheds- og ulykkesforsikring, bil, mobiltelefon og bærbar pc.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om virksomheden

 

LogiCon Nordic er førende leverandør af emballage, beklædning, håndværktøj og hygiejneprodukter til fødevareindustrien, og leverer derudover til en række andre industrier og institutioner. Virksomheden arbejder primært som distributør - suppleret med en mindre egenproduktion. Sortimentet omfatter såvel kundespecifikke som standardiserede produkter.

 

LogiCon Nordic har rødder helt tilbage fra 1931, hvor det daværende Slagteriernes Fællesindkøb (SFK) startede som grossist til fødevareindustrien. I 2006 fik virksomheden sin nuværende form som LogiCon Nordic. Virksomheden ligger i Kolding og beskæftiger i dag 35 medarbejdere.




Stilling

Produktchef - pap


Firma

LogiCon Nordic A/S


Sted

Kolding


Hjemmeside

www.logicon-nordic.dk


Referencenummer

20-353


Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: auj@skelmose.eu


SØG STILLINGEN

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed

Skelmose ApS