Leder for indkøb til Systemair A/S
Kan du lede indkøb og er selv en dygtig og forhandlingsvant købmand?
Vi søger dig, som har erfaring med indkøb, samt indgåelse af indkøbsaftaler og gerne ledelse af teams, og som kan blive leder af Systemairs indkøbsafdeling.
Dine opgaver bliver at indgå i indkøbsteamet i Systemair med de andre indkøbere. Du deltager aktivt i det daglige indkøbsarbejde, men du skal samtidigt gå forrest som leder for teamet. Og du deler gerne din erfaring indenfor indkøbsopgaver, rutiner og aftaler med resten af teamet for at sikre udvikling og optimering af hverdagen. Du får reference til Director Production og der er 2 medarbejdere i afdelingen.
Jobprofil
Personprofil
Du har indkøbserfaring fra en lignende stilling i en produktions- og projektvirksomhed. Erfaring fra metalindustrien vil være en fordel. Du er vant til at fungere som indkøber og trives med det. Du har erfaring med at indgå indkøbsaftaler, samt med kundetilpassede løsninger og ordreproduktion, og du har ledelseserfaring/interesse i ledelse af teams.
Du er systemmæssig og analytisk stærk og har min. 5 års erfaring med indkøb fra en større virksomhed, samt erfaring med forecast og master data. Desuden vil erfaring med optimering af indkøbsprocesser være et plus. Du arbejder hjemmevant i ERP- og BI-systemer, gerne M3, og er generelt stærk på IT-værktøjer, særligt Excel. Du trives med at arbejde på tværs af afdelinger – også globalt. Desuden kan du kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.
Som person er du en god købmand, der er interesseret i tekniske komponenter. Du er et åbent, ærligt og troværdigt menneske - og så må du gerne have humor. Du er et ordensmenneske, som arbejder målrettet og struktureret. Desuden er du teamorienteret og kan holde hovedet koldt i pressede situationer, er dygtig til at kommunikere og kan motivere kollegaer og medarbejdere.
Virksomheden tilbyder
Muligheden for at udvikle en fagligt stærk og velfungerende afdeling, som er ansvarlig for indkøb af alle de komponenter, der skal bruges til produktion af ventilationsanlæg til kunder i både ind- og udland.
Vi er en god og stimulerende arbejdsplads der bruger store ressourcer på at videreudvikle faglige kompetencer og skabe et miljø, hvor vores medarbejdere føler sig tilpasse både fysisk og psykisk.
Vores kultur er præget af god stemning og sikres gennem vores interne oplæringsprogram til nye ansatte. Vi omgås hinanden med respekt og gør en dyd ud af altid at overholde interne aftaler. Vi vil opnå stadige forbedringer gennem engagerede, dygtige og loyale medarbejdere på en attraktiv arbejdsplads.
Gode udviklingsmuligheder. Din løn vil afspejle dine kvalifikationer og erfaring, og personalegoderne omfatter pension, sundhedsforsikring og fritvalgskonto.
Yderligere oplysninger/ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Systemair A/S udvikler, producerer og markedsfører ventilationsprodukter af høj kvalitet. Systemair har i Danmark produceret centralaggregater siden 1977. Siden starten er produktsortimentet løbende blevet udvidet, og i dag består det af ventilationsaggregater og øvrige ventilationskomponenter som brand- og røgspjæld, brandsikringsautomatik, armaturer, emhætter, luftfordeling mm. Virksomheden ligger i Hasselager og beskæftiger i dag ca. 200 medarbejdere.
Stilling
Leder indkøb
Firma
Systemair A/S
Sted
Hasselager
Hjemmeside
Referencenummer
22-587
Kontakt
Aksel Uglvig Jensen
Adm. direktør og rådgiver
Tlf. +45 40 84 01 33
E-mail: auj@skelmose.eu
Copyright @ All Rights Reserved
Faglighed - Grundighed - Tryghed
Skelmose ApS