Jobannonce direktør

Direktør med kommercielt talent til Animal Control ApS

Kan du føre en mindre, men førende, virksomhed til nye kommercielle succeser?

Kan du dit eksporthåndværk og trives du med B2B teknisk salg?

Drømmer du om at have det ultimative ansvar og en finger med i det meste?

Har du viljen og lysten til at skabe noget stort?

Så er det nok lige dig, vi søger!

 

Hovedopgaver

 

Som øverste ansvarlig får du selvfølgeligt ansvaret for Animal Controls fortsatte udvikling primært kommercielt, men også teknisk for at opfylde nye kundeønsker. Forretningsprocesserne skal udvikles så de er skalerbare i takt med den kommercielle succes, hvilket er hovedopgaven på kort sigt. Dine først prioriterede opgaver er derfor:

 

  • Salg til forhandlere af tekniske produkter
  • Direkte salg til erhvervsvirksomheder
  • Udvikling og eksekvering af go-to marketstrategi baseret på markedsanalyser mm. Herunder:
    • Fastlæggelse af value proposition
    • Prisstrategi
    • Kommunikationsstrategi
    • Corporate identity
  • Fastlæggge kanalstrategi; herunder udvikle forhandlernetværk og varetage salgs-, trænings- og uddannelsesopgaver
  • Udarbejdelse og implementering af budget og handlingsplaner

 

Din baggrund og erfaring

 

Du har viljen til at gå forrest og få tingene til at ske og har givetvis tidligere i din karriere skabt betydelige resultater. Herudover er det vigtigt at:

 

  • Du har en relevant videregående kommerciel uddannelse
  • Du har dokumenteret erfaring med salg af teknisk udstyr til industri på hjemmemarkedet såvel som på eksportmarkederne
  • Du har praktisk erfaring med tilrettelæggelse og gennemførsel af markedstest mm.
  • Du har mod på og vilje til at varetage mangeartede og forskellige opgaver i en innovativ startupvirksomhed, hvor produktprogrammet fungerer, men videreudvikles efter kundens behov
  • Du anvender ubesværet moderne IT-systemer i din planlægning og i præsentationsarbejdet
  • Du kan varetage virksomhedens interesser i forhold til myndigheder, presse og andre interessenter

 

Din profil

 

  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsfuldt
  • Du er en stærk relationsskaber, der kommunikerer ubesværet på alle niveauer, også på engelsk
  • Du er nysgerrig og klar til nye udfordringer i en foranderlig dagligdag
  • Du er resultatorienteret, punktlig og kvalitetsbevidst
  • Du er en positiv og åben person, der gerne bidrager til udvikling både socialt og fagligt

 

Som person er du serviceminded, ærlig og tillidsvækkende og besidder et stort overblik. Desuden er du detaljeorienteret og struktureret, og så kan du kommunikere på dansk, engelsk og gerne tysk.

 

Vi tilbyder

 

Et job du kan vokse i og hvor den rette kandidat kan få medejerskab og bonusser, der honorerer indsatsen. 

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Dahl, Skelmose, på tlf. 21 44 50 07. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Bjarne Dahl her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

 

Om virksomheden


Animal Control leverer under mærket Anico professionelle løsninger, der minimerer konflikter mellem dyr og mennesker.

Med mere end 20 års erfaring og den nyeste teknologi er Animal Control den førende leverandør af AI-produkter til B2B-markedet.

 

 

Stilling

Direktør


Firma

Animal Control ApS


Sted

Middelfart


Hjemmeside

www.anico.dk


Referencenummer

21-535


Kontakt

Bjarne Dahl

Partner og rådgiver

Tlf. +45 21 44 50 07

E-mail: bd@skelmose.eu


SØG STILLINGEN