
Deltidsbogholder søges til Preben Z. Jensen
Er du god til tal og har gåpåmod?
Har du erfaring med bogføring og momsindberetning? Så er du måske Preben Z. Jensens nye bogholder. Det er tale om en deltidsstilling på ca. 24 timer pr. uge, gerne fordelt på 4 dage.
Hos Preben Z. Jensen hjælper vi vore kunder med at finde den rigtige kombination af slibe- eller polermaterialer til deres produktion. En fond af viden er opbygget gennem mange års samarbejde med førende producenter af slibematerialer og -maskiner i Europa og den øvrige verden. Med vort store lager og mange eneagenturer dækker vi hele området så bredt at vi kan løse selv den sværeste opgave.
Preben Z er en del af Beijer Tech koncernen. Det giver os den store gruppes muskler, når det er nødvendigt. Samtidig har vi en fleksibel og smidig organisation, der altid er klar til at imødekomme vores kunders ønsker.
Vi søger en bogholder, som trives med en varieret hverdag, hvor der skal løses en lang række opgaver.
Dine opgaver
Personprofil
Du har erfaring fra et lignende job, er vant til at arbejde med ERP-systemer, gerne Business Central inkl. Continia-løsninger – herunder Document Capture, samt Office-pakken, og kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.
Som person er du selvstændig, proaktiv, har gåpåmod og tager gerne ansvar for opgaverne. Du arbejder struktureret med et godt overblik, og stiller store krav til både dig selv og dine omgivelser. Og så trives du med en afvekslende hverdag med mange bolde i luften.
Virksomheden tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår forhandles afhængig af erfaring og kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension og sundhedsforsikring.
Yderligere oplysninger/henvendelse
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.
Henvendelser vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Preben Z. Jensen sælger materialer til afgratning, slibning og polering, og har blandt andet et stort sortiment af slibe- og poleremaskiner, såvel håndbetjente, som store automatiske anlæg, enten robotstyrede eller CNC-styrede. Desuden tilbydes alle løsninger til afrensning og affedtning af industrielle metalemner. Herunder også et stort antal maskiner til affedtning.
Preben Z ligger i Hedehusene og beskæftiger i dag 14 ansatte.
Virksomheden blev grundlagt af Preben Z. Jensen i 1946, og er i dag en del af Beijer Tech koncernen.
Læs mere på prebenz.dk

Stilling
Deltidsbogholder
Firma
Preben Z. Jensen A/S
Sted
Hedehusene
Hjemmeside
Referencenummer
26-919
Kontakt
Aksel Uglvig Jensen
Adm. direktør og rådgiver
Tlf. +45 40 84 01 33
E-mail: auj@skelmose.eu
Copyright @ All Rights Reserved
Faglighed - Grundighed - Tryghed
Skelmose ApS