Jobannonce butikschef Footloose

Butikschef søges til Fyns førende skobutik

Til Footloose, Odense City’s trendsættende skobutik, søger vi en udadvendt, serviceminded og resultatorienteret butikschef, som kan være med til at sikre en fortsat god udvikling af butikken og skomoden i Odense City.

 

Kan du matche et empatisk, proaktivt og energisk personale, gå forrest og lede dit team, så I sammen skaber nye sublime shoppingoplevelser for kunderne?

 

Kan du sikre, at I gennem optimal anvendelse af moderne salgsteknikker og stor produktviden skaber flotte resultater, som minimum er på linje med butikkens budget?

 

Hvis du så også har en god forretningsforståelse og ikke er bange for at tage ansvar og beslutninger, så kan du være lige den vi søger.

 

Arbejdet indbefatter

 

  • Sikring af optimalt salgsklar butik hver dag
  • Planlægning af og opfølgning på kædens eksterne markedsføring
  • Udarbejde arbejdsplaner og prioritere opgaverne
  • Personaleudvikling og ledelse
  • Indkøb og lagerstyring, herunder deltagelse i indkøbsmesser
  • Udarbejdelse og implementering af markedsførings- og eventplan

 

Din faglige baggrund

 

Du har et solidt kendskab til arbejdet i den modeprægede detailhandel, gerne fra en skobutik, hvor du sikkert enten har været butikschef eller afdelingsleder i et stormagasin. Og derigennem har erfaring med:

 

  • Kravene til ledelse i en moderne detailbutik
  • Kundeservice og afdækning af behov og løsninger
  • Personaleledelse og arbejdsplanlægning
  • Kollektionsindkøb og lagerstyring
  • Markedsføring, sociale medier og trend-spotting
  • Godt købmandskab, forretningsforståelse og omkostningsstyring
  • Office365 m.fl.
  • Kundebetjening på engelsk

 

Din personlige baggrund

 

Som den moderne mode-købmand som du er, ved du, at alt starter med en synlig og tilstedeværende leder, der kan fastholde fokus og bevare overblikket. Herudover tror vi også at du er:

 

  • Udadvendt og relationsskabende og dermed i stand til at møde alle typer kunder i øjenhøjde
  • Serviceminded
  • Lidt af en perfektionist
  • En der ser muligheder frem for begrænsninger
  • Klar til at tage ansvaret for driften hver dag

 

Vi tilbyder

 

  • Spændende fuldtidsstilling, hvor du har stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og gennemførsel
  • Gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt
  • Lønpakke der afspejler dine kvalifikationer og erfaring

 

Yderligere information / sådan søger du jobbet

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Dahl, Skelmose, på tlf. 21 44 50 07. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Bjarne Dahl her.

 

Om virksomheden

 

Footloose er en del af en privatejet kæde af skobutikker placeret på attraktive lokationer primært på Fyn, der gennem kædesamarbejdet Eurosko sikrer kunderne et bredt udvalg af alle former for fodtøj, der matcher trend og mode. Butikkerne fremstår med moderne indretning og god plads, så indkøbsoplevelsen kan matche kundernes forventninger til en førende skobutik.

 

 

 

Stilling

Butikschef


Firma

Footloose - Nicoline sko ApS


Sted

Odense


Hjemmeside

www.footloose-odense.dk


Referencenummer

22-568


Kontakt

Bjarne Dahl

Partner og rådgiver

Tlf. +45 21 44 50 07

E-mail: b@skelmose.eu


SØG STILLINGEN