Jobannonce økonomichef 3

Økonomichef med controller-gen


Brænder du for økonomisk rapportering og controlling i en moderne virksomhed?

 

LogiCon Nordic søger en erfaren økonomichef, som kommer til at indgå i ledergruppen og får ansvaret for både virksomhedens økonomi- og HR-funktion såvel som personaleansvaret for internt salg og lager.

 

Jobprofil

 

  • Overordnet ansvarlig for økonomi- og HR-funktionen
  • Udarbejdelse og opstilling af måneds- og årsregnskaber
  • Oplæg til månedsrapporter med angivelse af KPI’er m.v.
  • Controlling
  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter og forecast
  • Sikre optimalt cash-flow
  • Hands-on på daglige bogholderiopgaver, herunder lønbogholderi
  • Ansvarlig for forsikring, leasing af biler, fragtaftaler m.v.
  • Personaleansvarlig for økonomiafdelingen samt de interne salgs- og lagermedarbejdere

 

Personprofil

 

Du har erfaring fra en lignende stilling som økonomichef og har en videregående regnskabsmæssig uddannelse på HD(R)-niveau eller lignende. Du har oparbejdet god erfaring med regnskabsudarbejdelse, controlling, budgetter, skat og momsrapportering, og har praktisk erfaring med SAP B1. Desuden behersker du Office-pakken og kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Som person er du ansvarsfuld og kvalitetsbevidst, og du arbejder struktureret og systematisk med sans for detaljen. Samtidig er du resultat- og løsningsorienteret, samt en positiv og åben teamplayer med gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.

 

Virksomheden tilbyder

 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles afhængig af erfaring og kvalifikationer. Personalegoderne omfatter pension, sundheds- og ulykkesforsikring, mobiltelefon og bærbar pc.

 

Yderligere oplysninger/ansøgning

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

 

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

 

Om virksomheden

 

LogiCon Nordic er førende leverandør af emballage, beklædning, håndværktøj og hygiejneprodukter til fødevareindustrien, og leverer derudover til en række andre industrier og institutioner. Virksomheden arbejder primært som distributør - suppleret med en mindre egenproduktion. Sortimentet omfatter såvel kundespecifikke som standardiserede produkter.

 

LogiCon Nordic har rødder helt tilbage fra 1931, hvor det daværende Slagteriernes Fællesindkøb (SFK) startede som grossist til fødevareindustrien. I 2006 fik virksomheden sin nuværende form som LogiCon Nordic. Virksomheden ligger i Kolding og beskæftiger i dag 35 medarbejdere.

 

Stilling

Økonomichef


Firma

LogiCon Nordic A/S


Sted

Kolding


Hjemmeside

www.logicon-nordic.dk


Referencenummer

19-339


Kontakt

Aksel Uglvig Jensen

Adm. direktør og rådgiver

Tlf. +45 40 84 01 33

E-mail: auj@skelmose.eu


SØG STILLINGEN

Copyright @ All Rights Reserved

Faglighed - Grundighed - Tryghed

Skelmose ApS